Teknisk Outsourcing giver kontante fordele
YIT’s koncept ”Teknisk Outsourcing” (TO) giver mulighed for på kort og lang sigt at opnå økonomiske fordele uanset virksomhedens størrelse. Det er kun arbejdets omfang, der varierer. Men det kræver virksomhedens involvering, åbenhed og påtagelse af ansvar for at nå de fælles definerede mål.
Der er i de senere år sket en opblødning i virksomhedens opfattelse af produktionsapparatet. Tidligere følte virksomhederne, at det var for farligt at overlade ansvaret for anlægget til en underleverandør, fordi det er kernen i virksomheden. Samtidig er det blevet mere kompliceret i dag at have et produktionsapparat kørende, når det gælder den tekniske udvikling som overholdelse af lovgivning. Med udviklingen på det tekniske område og løbende udskiftninger i maskinparken øges kravene til medarbejdernes kvalifikationer, og de nye krav kan være vanskelige at honorere.
Viden og erfaring er vigtige elementer i konceptet, når det gælder optimering af vedligeholdsprocesserne. Foruden teknikere, der altid vil være ajourført med nyeste teknologier og viden inden for alle former for tekniske installationer. Rådgivning om tekniske løsninger, optimering og/eller styring af underleverandører, projektafvikling, overtagelse af medarbejdere i vedligeholdsafdelingen er ligeledes væsentlige elementer i konceptet. Uanset branche tager konceptet afsæt i kundens eksisterende arbejdsprocesser og procedurer som efterfølgende effektiviseres ud fra en meget fleksibel model.
Service og vedligehold bliver i højere grad planlagt og udført i de perioder, hvor det er mindst generende for produktionen. Med forebyggende vedligehold undgås samtidig driftsstop og forsinkelser i produktionen. Endelig reduceres antallet af nedbrud, og reaktionstiden bliver kortere. På den måde opnår virksomheden en stor fordel i fleksibilitet, og kan samtidig trække på det antal servicemontører og teknikere, der er brug for i de enkelte perioder.
I forbindelse med implementeringen anvendes et webbaseret kvalitetssikringssystem, som giver den enkelte virksomhed mulighed for at følge alle udførte og kommende opgaver, overskue økonomien og have direkte adgang til statistik og nøgletal. Dette sikrer større gennemsigtighed og budgetopdeling på de enkelte anlæg.
For virksomheden betyder den tekniske outsourcing, at service og vedligehold sættes i system med øget driftssikkerhed og effektiviseret produktion til følge, således virksomheden kan koncentrere sig om sin kerneforretning. For medarbejderne betyder det at blive en del af YIT, som har deres kerneområde som en forretningsdisciplin, at nye muligheder byder sig, som den enkelte ikke tidligere har turdet at kaste sig ud i. For både virksomheden, medarbejderen og YIT opstår en række synergier, som løbende optimeres.
YIT er i dag markedsledende på det danske marked for TO, og har et færdigudviklet koncept, der indeholder alle nødvendige værktøjer, processer og kompetencer, der er essentielle for at optimere en teknisk vedligeholdsfunktion.
Kundecase
Peterson Packaging A/S beliggende i Randers producerer papemballage til industrien. De har gennem flere år været serviceret af teknikere fra YIT's servicecenter i Randers. I sommeren 2008 indgik virksomheden en aftale med YIT om at iværksætte et forløb omkring Teknisk Outsourcing. Hele TO-teamet blev kørt i stilling og en screeningsproces gik i gang og pr. 1. januar 2009 kunne YIT så byde velkommen til 6 nye kollegaer. Alle med fast arbejdssted hos Peterson Packaging.
En vigtig del af en Teknisk Outsourcing aftale er at integrere de nye kollegaer i YIT's værdisæt, kultur og processer og finde de rigtige løsninger for kunden, således at vi kan skabe tilfredse medarbejdere med et værdifuldt arbejde og samtidig have en tilfreds kunde.