Ventilations- og klimaanlæg

YIT er akkrediteret af staten til at udføre lovpligtige energieftersyn på ventilations- og klimaanlæg. Formålet med det lovpligtige eftersyn er at fremme økonomisk rentable besparelser og samtidig øge energieffektiviteten i ventilations- og køleanlæggene.

YIT har alle de nødvendige tekniske kompetencer i eget hus, og derfor kan kunderne forvente optimale og gennemarbejdede helhedsløsninger, hvor der er styr på alt lige fra eventuel investering i ventilations- og køleanlæg til vedligehold og drift.
Ventilations- og klimaanlæg

Eftersynet er obligatorisk og omkring 45.000 danske virksomheder vil blive energisynet i perioden 2009-2012. Eftersynene skal foretages mindst hvert femte år, og første bølge er allerede sat i gang efter denne plan:

Areal større end 8000 m2 skal efterses senest 31. marts 2009.
Areal mellem 4000-8000 m2 skal efterses senest 31. december 2009.
Areal mellem 2000-4000 m2 skal efterses senest 31. december 2010.
Areal mellem 1000-2000 m2 skal efterses senest 31. december 2011.
Areal under 1000 m2 skal efterses senest 31. december 2012.

Som det fremgår vil der i 2011 blive sat fokus på eftersyn af virksomheder med et areal på mellem 1000 og 2000 m2. Er du blandt disse, så kontakt YIT og bestil et eftersyn.

Kontakt
YIT's servicecentre er klar til at rykke ud til dig og din virksomhed, og du finder dit lokale servicecenter her. Du er også velkommen til at kontakte afdelingschef for Klimaentreprise- og service Søren Pedersen på 4450 0714 eller soren.pedersen@yit.dk for yderligere information.

Fakta om lovpligtigt energieftersyn
• Et ventilationsanlæg er omfattet af ordningen, hvis summen af de såkaldte mærkepladeeffekter for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kW eller derover. Har anlægget kun udsugning, gælder de 5 kW for ventilatormotoren i udsugningen. For klimaanlæg gælder, at et anlæg er omfattet af ordningen, hvis mærkepladeeffekten for kompressormotoren er 5 kW eller derover.

• Ventilations- og klimaanlæg skal efterses mindst hvert femte år. Ordningen indfases over fem år, så anlæg i store bygninger efterses først

• Ventilations- og klimaanlæg i bygninger til erhvervsmæssig produktion i forbindelse med industri, håndværk, landbrug, gartneri og lignende er undtaget fra ordningen.

• Energieftersyn må kun foretages af akkrediterede virksomheder som YIT A/S.


 

sidst ændret 22.11.2011