Slots- og Ejendomsstyrelsen
Slots- og Ejendomsstyrelsen har indgået kontrakt med YIT om fjernaflæsning og formidling af energidata fra 102 kontor- og kulturejendomme over hele landet.
Fjernaflæsningen foregår med det webaserede energistyringssystem EMS, som både kan sammenligne det aktuelle forbrug med det historiske og budgetterede, og hvis budgettet bliver sprængt, kan der indlægges en automatisk alarm, så der hurtigt kan gribes ind.
Med den dokumentation, som systemet leverer time for time, forventes energiforbruget at falde med 10-15 procent i Slots- og Ejendomsstyrelsens mange bygninger.