YIT’s overordnede personalepolitik skal sikre, at der er sammenhæng mellem virksomhedens mål og fremtidige behov og medarbejdernes personlige og faglige udvikling, således at YIT altid såvel internt som eksternt opfattes som en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere.
YIT prioriterer kompetenceudvikling for medarbejdere på alle niveauer højt.
Personalepolitikken skal sikre muligheden for udvikling af kompetencer og udfordrende arbejdsopgaver, så den enkelte medarbejders værdi på arbejdsmarkedet forbliver attraktiv. Dette sker via interne og eksterne kurser, som omfatter både faglig og personlig udvikling og erfaringsudveksling med kolleger.
Det er samtidig vores mål, at der eksisterer et fornuftigt forhold mellem vore krav og forventninger, og dét vi tilbyder vore medarbejdere.
Gregers B. Pedersen
HR-chef